Hestens mund er følsom og fuld af reflekser, der er med til at sikrer, at hesten kan tygge og synke sit foder.
Et metalbid kræver derfor tilvænning hos den unge hest, og det er vores ansvar, at biddet generer mindst muligt. Det er også vores ansvar at ride, så hesten ikke udvikler sår og trykskader i munden
Bag hestens fortænder finder man ”laderne”, som er det sted i munden, hvor hesten ikke har tænder. Længere inde i munden begynder de lange rækker af kindtænder. Hestens mund er designet til at skære græs af med fortænderne, samle mundfulde sammen forrest i munden ved laderne og dernæst male det grove græs bagud mellem de stærke kindtænder.
Nogle bid er tykke og tunge, og hestens bløde tunge kan blive presset så hårdt sammen, at den kan blive næsten blå af iltmangel. Et stramt næsebånd forværrer dette tryk.
Et andet følsomt sted er hestens gane. Tryk mod ganen udløser en gaberefleks, og det betyder, at bid som ”knækker” eller har en port, der trykker mod ganen, vil give hesten lyst til at gabe. Igen er det meget ubehageligt med stramme næsebånd, som forhindrer denne refleksbevægelse.
Sår i mundvigen
Heste kan få forskellige slags sår og bidskader i munden. Ofte er det ikke biddets skyld alene, men en uhensigtsmæssig tilpasning af hovedtøjet, f.eks hvis biddet er trukket for stramt op i begge mundvige.
Mange heste, lider af iltmangel i mundvigene i de timer, hvor de har bid i munden. Selv når rytteren ikke har fat i tøjlerne, kan det være så stramt, at blodet ikke cirkulerer frit i mundvigenes væv og muskler.
De første tegn på vævsskade er lysere områder i huden, fordi pigmentcellerne tager skade af højt mælkesyreindhold og dårlig iltning. Nogle gange er trækket i biddet så hårdt, at huden i mundvigene revner, og den dårlige blodgennemstrømning giver langsom heling af selv små revner. Revnerne kan blive kroniske og heler utroligt langsomt.
Sår over laderne
Hvis man rykker rigtig hårdt i tøjlerne eller har konstant stor vægt i hænderne, kan det ske, at den fine slimhinde i munden, som dækker laderne, revner. Det kan give nogle lange, smalle revner i munden, som giver hesten stort ubehag.
Trensebid giver oftest sår i mundvigene, mens stangbid kan skade laderne. Bid med tungefrihed forværrer skaderne, fordi tungen ikke kan bære biddet og dermed beskytte laderne.
Hvordan heler sår i munden?
Akutte skader som er opstået efter en enkelt uheldig episode kan hele hurtigt, dvs. på en uges tid, hvis hesten får ro i munden. Kroniske sår med arvæv er udviklet over længere tid, og de kræver også længere tid for at hele.
Sårene kan hele i overfladen på få uger, men det kan tage flere måneder, før det dybe væv er sundt, blødt og smidigt igen.
Undgå at din hest får sår:
– Giv den unge heste god tid til at vænne sig til bid inden tilridningen
– Juster hovedtøjet korrekt, så biddet ikke sidder for stramt
– Biddet skal passe i længden – mange rider med for lange bid
– Skift gerne mellem forskellige bid, så munden belastes forskelligt
– Blød hånd, husk at give efter
Hvis din hest har bidsår, akutte som kroniske, kan laser terapi afhjælpe såret.
Kontakt Perfecthorse.dk, hvis din hest har brug for laser terapi.
889
Nåede personer
36
Interaktioner
Boost opslag
Du og 2 andre
1 deling
Synes godt om
Kommenter
Del