Låste og ubevægelige led er desværre noget mange heste går med.
Rytterne er desværre i mange tilfælde ikke opmærksomme på symptomerne og tillæger hesten at den er fræk, dum eller sur.
Hvordan opstår låsninger
Der er tale om en ‘låsninger’ når hesten mister noget eller hele dets bevægemulighed af et eller flere led.
Hestens led er omgivet af muskulatur, som sørger for at bevæge og stabilisere omkring leddet. Bevægelse skabes ved, at musklen skiftevis forkorter og forlænger sig. Musklerne som sidder tæt ved leddene er rigt forsynet på nerver og receptorer, som konstant måler musklens længde, og sørger for leddets bevægemuligheder.
Når hesten over en længere periode belaster sin krop uhensigtsmæssigt, eller udsættes for en pludselig og hård bevægelse, vil musklerne omkring leddet reagere med en automatisk beskyttelsesmekanisme. For at passe på leddet trækker muskulaturen sig kraftigt sammen, og leddet imobiliseres – leddet fikseres i en stiv position, så det ikke kan bevæge sig fuldt ud.
Muskulaturens sammentrækning vil pga. beskyttelsesmekanismen fortsætte, og leddet forbliver ‘låst’, indtil det evt. behandles.
Nye og gamle låsninger
I det akutte stadie af låsningen, vil den kraftige muskelspænding være smertefuld for hesten, da muskulaturen ikke længere er optimalt forsynet med blod og dermed ilt.
Når hesten har haft låsningen i længere tid, vil kroppen blive påvirket af den manglede bevægelse. Som resultat vil vævet i hele hestens krop blive påvirket på en uhensigtsmæssig måde. Overordnet set vil der opstå spænding i vævet, der virker som et stramt korset for hesten. Det giver ikke kun problemer med nedsat elasticitet og bevægelse i kroppen, men også nedsat tilførsel af blod, mineral- og næringsstoffer til leddet. Det gør, at der som følge af langvarige låsninger, kan opstå slid i hestens led – også kaldet artrose.
Musklerne vil begynde at svinde ind, blive hårde, spændte og overudviklede i de områder som er kommet på overarbejde. Når hesten er i denne tilstand, forårsager det en stor belastning på især leddene, men også i resten af hestens krop, hesten vil forsøge at kompensere for det, og nye problemer vil opstår.
Kompensationer og nye problemer
Når et led er forhindret i at bevæge sig, må et andet tage over. Og det er netop her, at kompensationer og starten på en ny overbelastning begynder.
‘’’Låsninger giver vores heste et uhensigtsmæssigt bevægemønster og forhindrer dem i at kunne udføre de bevægelser, som vi beder dem om, på en måde som er sund for deres krop’’
Ryttere fortæller tit, at fornemmelsen af at hesten bliver stiv og låst, kommer over en længere periode.
Og det er lige netop fordi at ved mindre låsninger kan hestens krop kompensere, og symptomerne vil oftest være små og dermed lette at overse som rytter. Men når hesten er ramt i flere områder af kroppen, eller af en større låsning, vil symptomerne blive mere tydelige og tiltagende og derved også uundgåelig at se der er et problem.
Hvordan ved du om din hest har låsninger?
Når din hest har låsninger i sin krop, vil det oftest komme til udtryk i ridningen.
Men ændret adfærd er en af de første tegn på, at hesten har problemer i sin krop. Når din hest pludselig ikke længere vil eller kan lave de øvelser, du beder den om, så skal alarmklokkerne ringe.
Derudover er der nogle symptomer du kan holde øje med, som alle kan være en indikation på låsninger i hestens krop:
- Er stiv på den ene volte
- Kan ikke bøje halsen lige meget på hver side
- Går uens med benene – har svært ved at træde ind under sig
- Skyder bagparten ind/ud i volten
- Tager ikke korrekt bæring
- Er tung på tøjlen
- Ændret ædfærd i stalden og boks
- Vil ikke springe an i galop eller galoppere igennem
F.eks kan en skæv sadel give en spændt ryg muskel, som kan trække hestens bækken skævt.. Hesten vil få svært ved at gallopere på den ene volte, samt have svært ved at runde sig, og begynde at forbinde sadlen med noget der gør ondt, og evt begynde at bide og se sur ud, når rytter ligger sadlen på
Problemet kan ikke rides væk
Det er desværre en almen opfattelse, at hestens låsninger bare skal rides væk – det kan de bare ikke. I stedet, vil man bare opbygget endnu flere kompensationer, mere spænding, overbelastning og nye låsninger. For at få bugt med låsningerne skal hesten behandles.
Hele hestens krop må undersøges
En låsning bliver hurtigt til flere. Det er derfor vigtigt, at hele kroppen undersøges og behandles om nødvendigt, da hestens sekundær problemer kan gennem på en primær årsag. Det er sjældent hesten kun har problemer i ét område af sin krop.
Når hestene er behandlet.
Efter hestens krop er behandlet og fri for låsninger, er det vigtigt at arbejde videre med kroppen via træning tilpasset den enkelte hest. Når hesten har gået igennem længere tid med en uhensigtsmæssig kropsholdning og evt mistet muskelmasse, er det vigtig at hjælpe den tilbage på rette spor, ved at opbygge styrke og stabilitet i kroppen igen.
Hvis man ikke hjælper hesten med at forbedre styrke og stabilitet i kroppen, vil den falde tilbage i det gamle kompensere mønster, og det hele vil starte forfra.
I mange tilfælde skal der andre fagpersoner ind over, for at afsluttet behandlingen.
F.eks at sadlen skal tjekkes hos en sadelmager, eller tænderne skal ordnes, før der er ryddet helt op i hestens krop.